Skolebestyrelse

En skolebestyrelse er rigtigt mange ting. Et sted at starte kan være at kigge på hvad en skolebestyrelse laver og hvem der er en del af bestyrelsen. En skolebestyrelse består af forældrerepræsentanter, personale og elever og en ledelse som servicerer bestyrelsen som sekretærer. Det er således kun forældre, personale og elever, som har stemmeret i bestyrelsen. En bestyrelse konstituerer sig med en forældrevalgt formand. Principielt er skolebestyrelsen en overordnet del af skolens ledelse, og hvis bestyrelsen arbejder inden for lovens rammer og vedtægterne står bestyrelsens beslutninger ikke til at ændre.

En skolebestyrelse har en række ansvarsområder i løbet af et år. Overordnet kan man sige at bestyrelsen skal føre tilsyn med skolen og sikre undervisningens kvalitet og elevers trivsel. Arbejdet i en bestyrelse er funderet på arbejdet med principper. Det at forstå arbejdet med principper er ofte det der er vanskeligt for nye bestyrelsesmedlemmer fordi man skal sætte sig ind i en tankegang, som er lidt speciel for denne branche.

Rigtig mange forældre siger ja til at være med i en skolebestyrelse fordi de har en personlig mærkesag. Det kan selvfølgelig være en motivation i sig selv, men man skal huske at når man sidder som bestyrelsesmedlem sidder man der på vegne af alle børn og forældre, og ikke ens eget barn alene. Man skal træffe beslutninger der får størst mulig gavn for alle børn.

Typisk er der placeret 10 bestyrelsesmøder om året (juli og august ferieperiode).  I Juni måned laver man som regel et årshjul som udsendes så alle mødedatoer og overliggende emner der skal drøftes er kendt inden sommerferien. Møderne har typisk en varighed på 2 - 3 timer. Herudover må der påregnes at bruge noget tid på at arbejde i diverse arbejdsgrupper mv.

Skolebestyrelser kan dog have meget forskellige udtryk alt efter om vi taler om en skolebestyrelse på en offentlig skole eller en privat-, fri- eller lilleskole.  Den grundlæggende forskel er at det i højere grad i en privat kontekst kommer til at udtryk at skolen i høj grad også er en forretning. Herudover kommer at bestyrelsen også har rettigheden til at hyre og fyre. I dagligdagen har det stor betydning for arbejdet med bestyrelsen. 

I det private er der en tendens til at relationen med bestyrelsen er meget tættere og mere regelmæssig fordi bestyrelsen her i praksis også er direkte arbejdsgiver for skoleleder. Den afgørende forskel er også at inden for det private kan forældre elever hurtigt beslutte at forlade skolen til et andet alternativ. Vores erfaring er også at fordi forældre betaler for skolen er de ofte også hurtigere til at træffe en forlade den hvis der er noget de ikke kan acceptere. Det grundlag skolen hviler kan hurtigt skride hvis en gruppe af elever vælger af forlade skolen uden mulighed for backup fra en forvaltning, som i det offentlige.

På det kommunale er der også tæt kontakt med bestyrelsen og bestyrelsesformanden. Arbejdet i en skolebestyrelse på privat og offentlige skolebestyrelse er i princippet det samme. Forskellen er at forretningen kommer til at fylde en del mere på private skoler, fordi man ikke har en backup i en forvaltning hvis noget skulle gå galt. Går det galt økonomisk skal man forhandle med banken, og det er ikke nemt.